Biden, Biden, you can’t hide; we charge you with genocide

Titusinder demonstrerede lørdag i Washington i protest mod USA's deltagelse i Israels folkemord i Gaza. Det skete under slagordet:

Biden, Biden, you can’t hide; we charge you with genocide

Præsident Biden har bedt kongressen om 14 mia. US$ i ekstrabevillinger til militærdiktaturet i Israel og dets folkemord i Gaza. USA og Israel var frem til lørdag ansvarlige for 9488 dræbte civile i Gaza. Dertil kommer flere tusinde, der fortsat ligger i ruinerne efter Israels terrorbombardementer.

Angelina Jolie: Vesten medskyldig i folkemord

US skuespilleren Angelina Jolie kritiserede onsdag Israel skarpt for det "terrorbombning af en befolkning, der ikke har noget sted at flygte hen". Hun fortsatte:

Gaza har været et eneste stort fængsel i næsten to årtier og er nu under hastig omdannelse til en massegrav. 40% af de der bliver dræbt er uskyldige børn. Hele familier dræbes.

Israel: Optrapper terroren på Vestbredden

Partierne i Israels nazistiske regering har i over et år talt om, at smide alle palæstinensere ud af Palæstina. Det er dette det aktuelle folkemord i Gaza handler om. Samtidig optrapper terrorstaten sin terror mod civilebefolkning på Vestbredden. Siden 7/10 har bosættere og soldater myrdet 132 palæstinensere, arresteret over 1000, pløjet gader op i flygtningelejre med gigantiske armerede bulldozere og gennemført raids døgnet rundt i hele området. Bosættere med støtte fra militæret fortsætter deres praksis med afbrænding af marker med oliventræer.

Israel: Honduras, Tyrkiet og Chad hjemkalder ambassadører

Tirsdag afbrød Bolivia de diplomatiske forbindelser med terrorstaten, mens Chile og Colombia hjemkaldte deres ambassadører. Lørdag sluttede Honduras og Tyrkiet sig til rækken af lande, der hjemkaldte deres ambassadører i protest mod Israels folkemord. Søndag sluttede Chad sig til listen.

Israel: Nuke them!

Under et radiointerview søndag morgen talte den israelske minister Amihai Eliyahu fra det højreradikale Otzma Yehudit parti over sig og indrømmede, at et af våbnene i den israelske værktøjskasse mod Gaza er atomvåben. Israel har aldrig villet undertegne ikke-spredningsaftalen om atomvåben og tillader ikke FN kontrol af dets våbenfabrikker. Terrorstaten menes at råde over 100 atomvåben og er det eneste land med sådanne i Mellemøsten. Naturligvis indgår atomvåben i de israelske krigsscenarier - også for Gaza. Eliyahu talte blot over sig.

USA: Deltager i folkemordet i Gaza

USA's brigadegeneral Pat Ryder indrømmede fredag, at USA deltager i folkemordet i Gaza. Det har droner i luften over Gaza for at hjælpe terrorstaten Israel med udpegningen af mål.

Terrorstaten har omringet Gaza City, hvor der fortsat er 500.000 palæstinensere. Israel har omdannet hele den nordlige del af Gaza til free-fire zone og beskyder alle. Folk der forsøger at flygte, bliver dræbt på stedet.

Israel: Deporterer 4000 palæstinensere til Gaza

Før 7/10 arbejdede ca. 4000 palæstinensere fra Gaza i Israel. De blev alle arresteret og militært tilbageholdt uden at blive stillet for en dommer, da krigen startede.

Terrorstatens krigsminister Yaov Gallant og premierminister Netanyahu havde ellers som optakt til folkemordet 9/10 meddelt, at Gaza bagefter ville være en "ørken" uden liv. Alligevel blev de 4000 palæstinensere i dag sendt ind i Gaza via en af de overgange, Israel kontrollerer.

USA: Demonstranter afbryder møde i Kongressen om flere våben til Israel

Demonstranter afbrød tirsdag et møde i USA's Kongres, hvor udenrigsminister Blinken søgte om flere penge til USA og Israels folkemord i Gaza.

Israelske regeringsembedsmænd har fortalt USA, at angrebet på Gaza er modelleret over USA's atombombeangreb på Hiroshima og Nagasaki i august 1945, hvor ialt 350.000 mennesker blev dræbt.