FN og ICRC: Fordømmer Israels invasion af Al Shifa hospitalet

FN og Internationalt Røde Kors (ICRC) fordømte onsdag terrorstatens invasion af Al Shifa hospitalet i Gaza. FN's Nødhjælpschef Martin Griffiths udtalte:

Hospitaler er ikke krigsområde. Beskyttelse af nyfødte, patienter, ansatte og andre civile har fortrinsret over alle andre hensyn

Griffiths udtalte videre, at han var forfærdet over Israels invasion af hospitalet.

Israel: Indleder massakre i Al Shifa hospitalet

Terrorstaten invaderede natten til onsdag Gazas største hospital, Al Shifa, der er i flere ikke har været funktionsdygtigt pga. terrorstatens totale blokade. Israel har uden beviser i 3 uger hævdet, at hospitalet og de øvrige hospitaler i Gaza var kommandocentre for Hamas. Hvis det var rigtig, skulle man tro, de israelske terrorister ville møde væbnet modstand, da de trængte ind i hospitalet. Det skete ikke. Ikke et skud blev affyret. Det er 4 dage siden hospitalets ledelse opfordrede terrorstaten til at gå ind og overtage ansvaret.

Belize: Afbryder de-facto de diplomatiske forbindelser med Israel

Belize meddelte tirsdag, at med baggrund i Israels folkemord i Gaza har Belize ophævet akkrediteringen af Israels ambassadør i landet og lukket Israels konsulat. Belize har samtidig trukket dets konsul ud af Israel. Det er ikke en formel men en de-facto ophævelse af de diplomatiske forbindelser med terrorstaten Israel.

21 af verdens lande har aldrig haft diplomatiske forbindelser med terrorstaten, 15 har afbrudt forbindelserne og yderligere 8 har hjemkaldt deres ambassadører siden terrorstaten indledte folkemordet 7. oktober.

Frankrig: 10 ambassadører kritiserer Macrons blåstempling af Israels folkemord

Det franske dagblad Le Figaro skriver tirsdag, at 10 franske ambassadører i Mellemøsten og Nordafrika har taget det usædvanlige skridt at udarbejde et fælles notat til den franske præsident, hvor de udtrykker deres utilfredshed med Macrons pro-israelske standpunkt omkring Israels krig mod Palæstina. I notatet slår de fast, at Macrons politik bliver misforstået af de arabiske ledere, og de udtrykker samtidig bekymring for at politikken vil skade landets interesser i regionen.

Human Rights Watch: Israels angreb på hospitaler skal efterforskes som krigsforbrydelser

I en ny rapport skriver den nordamerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch (HRW), at Israels "ulovlige angreb på sundhedsfaciliteter, ansatte og transportmidler bidrager til ødelæggelse af Gazas sundhedssystem og skal efterforskes som krigsforbrydelser". HRW opfordrer FN's Independent International Commission of Inquiry on the Occupied Palestinian Territory og International Criminal Court (ICC) til at efterforske krigsforbrydelserne.

FN: Oplever den største politiske og humanitære lammelse siden sin dannelse

Francesca Albanese er FN' s specielle rapporteur for de israelsk besatte områder. Hun kritiserede tirsdag Australien og resten af 'Vesten' for at have total mangel på vilje til at standse folkemordet i Gaza.

I lyset af den aktuelle situation er det internationale samfund næsten totalt paralyseret. Jeg er generøs når jeg siger 'næsten', når FN i disse dage gennemlever det største og mest episke politiske og humanitære nederlag siden sin dannelse

sagde Albanese i en tale til Australiens Nationale Presseklub i Canberra tirsdag.

Israel: Stormer hospital og bomber UNRWA skoler

Terrorister fra den israelske besættelsesmagt stormede mandag aften øjenhospitalet i Turmus Ayya nær Ramallah på Vestbredden. De forhørte de ansatte og forlod derefter hospitalet. Det er i strid med 4. Genevekonvention.

I Gaza oplyser UNRWA, at israelske terrorister med tanks stormede en UNRWA klinik og 2 UNRWA skoler. 5 civile blev myrdet under angrebet. De palæstinensiske flygtninge blev tvunget til at forlade skolerne og klinikken, hvorefter terrorstaten ødelagde dem med artillerigranater.

Israel: Selvfølgelig bomber vi hospitaler og ambulancer

Terrorstatens største terrororganisation IDF indrømmede mandag, at den angriber hospitaler og ambulancer. De er "legitime militær mål", skrev terrororganisationen på Twitter, som det ses herunder. Det er der ikke så meget nyt i - udover at terrorstaten nu åbent indrømmer det. Siden 7/10 har den bombet alle hospitaler i det nordlige Gaza, dræbt 197 sundhedsarbejdere og ødelagt 87 ambulancer. Terrorstaten er i det i det mindste ærlig, da det krigsminister Gallant den 9. oktober erklærede, at alle i Gaza er militære mål.