Israel, USA, EU stikker Mellemøsten i brand

FN debatterede onsdag aften situationen i Mellemøsten efter Israel og USA dramatisk har eskaleret krigen i regionen. Vesten har givet terrorstaten grønt lys til krig i Libanon og kalder nu sine statsborgere ud af Libanon. Iran vil reagere på Israels terrorattentat onsdag, hvilket sandsynligvis trækker USA direkte ind i krigene. De eneste voksne i Sikkerhedsrådet er uden indflydelse. Kinas FN ambassadør Fu Cong konstaterede, at de mislykkede forsøg på at skabe våbenhvile i Gaza er baggrunden for den eskalerede krise.

Verden fordømmer Israels henrettelse af Hamas' politiske leder

Rusland, Qatar, Pakistan, Yemen, Tyrkiet, Malaysia, Sri Lanka, Iran og Palæstina har foreløbig fordømt terrorstatens henrettelse af Hamas' politiske leder Ismael Haniyeh. Iran har truet med hævn. Helt efter Israels drejebog. Terrorstatens formål med henrettelsen var at eskalere konflikterne i Mellemøsten. Det får den nu. Samtidig får den lagt alt "vrøvlet" om våbenhvile i graven. Satanyahu ønsker ikke fred, fordi det fører til, at han ryger i fængsel - for bedrageri i Israel eller globalt for krigsforbrydelser. Haniyeh var garanten for Hamas' deltagelse i forsøget på at nå en våbenhvile.

Israel henretter yderligere 2 journalister i Gaza

Terrorstaten henrettede onsdag al-Jazeera journalisten Ismail al-Ghoul og hans kamaremand Rami al-Refee. US organisationen Committee to Protect Journalists opgjorde pr. 5. juli antallet af mediearbejdere som terrorstaten har henrettet siden oktober til 108. Israels terror mod journalister er uden sidestykke i verdenshistorien.

FN opfordrer til sanktioner mod Israel

En gruppe på 39 FN menneskerettighedseksperter offentliggjorde tirsdag en udtalelse hvor de opfordrer til internationale sanktioner og våbenblokade mod terrorstaten. De konstaterer, at trods flere FN Sikkerhedsråds resolutioner om våbenhvile og ICJ kendelser der pålægger terrorstaten at indstille folkemordet, gør Israel præcis det modsatte: optrapper terrorangrebene på Gaza, Vestbredden og folkemordet. FN eksperterne skriver: "Israel skal stoppe med at optræde som var det sat over loven og øjeblikkelig overholde ICJ's kendelser".

Israel gennemfører terrorangreb i Iran

Terrorstaten gennemførte onsdag morgen et terrorangreb i Irans hovedstad Tehran. Målet var Hamas' politiske leder Ismail Haniyeh. I 2004 henrettede terrorstaten Hamas' grundlægger, den blinde Sheikh Ahmed Ismail Yassin i Gaza. Terrorangrebet er mest udtryk for desperation i Israel, der efter 10 måneders folkemord i Gaza har været ude af stand til at knække organisationen militært eller politisk. Sårede og dræbte ZOF terrorister flyves dagligt ud af Gaza og hundredevis af pansrede køretøjer er ødelagt af modstandsbevægelsen siden oktober.